 |
|
FOREDRAG AFHOLDT I DANSK HUMAN-ETOLOGISK FORENING
Bemærk, fra og med den 26. april år 2000 er abstrakter (resuméer) inkluderet til de enkelte foredrag.
1985
02-10-85: Overlæge Mogens Hertz, dr. phil. Axel Randrup, cand. scient. Tyge Schelde, dr. phil. Iven Reventlow, cand. scient. Grete Sørensen & cand. scient. Niels Arbøl: Depression i klinisk-etologisk belysning.
11-12-85: Lektor Leif Lau Jeppesen, cand. scient. Knud Erik Heller, dr. scient. Inge Hoffmeyer & overlæge Jens Knud Larsen: Stress - etologisk set.
1986
19-03-86: Lektor Klaus Vestergaard, cand. scient. Bengt Holst, lektor Arne Friemuth Petersen & cand. med. Jesper Pedersen: Stereotypier i etologisk belysning.
11-06-86: Cand. med. Jesper Pedersen & cand. scient. Tyge Schelde: Fremlæggelse af resultater fra den første etologisk-psykiatriske undersøgelse i Danmark.
08-09-86: Professor M.T. McGuire, University of California, LA: Etologisk psykiatri.
19-11-86: Niels Bohr stip., lic. scient. Torben Dabelsteen: Dyrs kommunikation.
10-12-86: Cand. scient. et art. Niels Arbøl: Non-verbal kommunikation hos aber og mennesker.
1987
21-01-87: Lektor Lars von der Lieth, Center for Audiologopædi, KU: Kropskommunikation som led i en total kommunikation og som alternativ til de traditionelle verbale kommunikationsformer.
04-03-87: Cand. scient. et psych. Svend Aage Jepsen: Udviklingen af kommunikationsformer.
14-04-87: Cand. scient. Tyge Schelde: Nonverbale adfærdselementer og deres mulige relatering til basale motivations-kategorier.
20-05-87: Speciallæge i psykiatri Mogens Hertz: Et lægeligt syn på non-verbal (prosematisk) adfærds udviklingsmæssige baggrund og dens anvendelse i psykiatri og mentalhygiejne.
07-10-87: Afdelingsleder, cand. psych. Erik B. Nielsen, CNS Farmakologisk Laboratorium, NOVO: Kvantitative og komparative aspekter af “interne”
(private) tilstande hos dyr.
11-11-87: Dr. scient. Inge Hoffmeyer: Sammenlignende studier af samfunds-systemer hos dyr og mennesker. Økologiske faktorers betydning.
16-12-87: Dr. scient. Knud Erik Heller: Stress i adfærdsbiologisk belysning.
1988
27-01-88: Lektor, mag. scient. Niels Bonde: Menneskets oprindelse og rekonstruktion af tidligere hominiders adfærd og “natur”.
24-02-88: Lektor Søren Brier: Om grænser for sammenligning: En videnskabs-teoretisk analyse af muligheder og begrænsninger ved anvendelse af
etologiske analyse metoder på menneskelig adfærd.
27-04-88: Dr. phil. Axel Randrup, Psykofarmakologisk Forskningslaboratorium,
Sct. Hans Hospital: Etik i etologisk og tværfaglig belysning.
25-05-88: Cand. scient. Jørgen Pagh Jensen: Etologiske studier af børns sociale adfærd.
13-09-88: Dr. Martin Daly & Dr. Margo Wilson, McMaster University, Hamilton, Canada: Parent-offspring conflict and homicide. An evolutionary approach.
26-10-88: Civilingeniør Nils Erik Andersen: Boligforhold etologisk set.
07-12-88: Cand. psych. Asger Vestergaard: Sprogbrug og evolutionsteori.
1989
01-02-89: Mag. art., cand. psych. et scient. Svend Aage Jepsen: Den komparative etologiske metodes anvendelse i forbindelse med studiet af højere primaters adfærd - fordele og ulemper.
01-03-89: Fil. & fil. dr. Otto Hansen: Sprogets etiske funktion.
05-04-89: Cand. med. Jesper Pedersen: En etologisk analyse af autisme hos børn.
31-05-89: Lærer Hjørdis Damholt & psykolog Conni Løwe Nielsen: Aspekter ved “samtale med et spædbarn”.
04-10-89: Lektor Hans Lind, dr. phil. Iven Reventlow & cand. med. Jesper Pedersen: Prægning og sensitive perioder.
08-11-89: Lektor Leif Lau Jeppesen: Etologisk motivationsteori.
06-12-89: Dr. phil. Iven Reventlow: Film om en kamp i den sydamerikanske indianerstamme YanomamÖ.
1990
16-01-90: Cand. psych. Erik Schiørring & dr. phil. Axel Randrup: Etofarmakologi. Amfetamins virkninger på aber og mennesker.
21-02-90: Lektor Klaus Vestergaard, KVL: Udvikling af adfærd - herunder prægning.
28-03-90: Cand. scient. Tyge Schelde: Adfærdsmarkører for endogen depression og
bedring.
09-05-90: Lektor Leif Lau Jeppesen: Stressbiologi og trivsel. Forbedring af forholdene for farmræve.
30-05-90: Cand. scient. Grethe Sørensen, dr. phil. Axel Randrup & overlæge Mogens Hertz: Mus og mennesker, psykofarmakologi og det medmenneskelige, menneskets psykiske sygelighed. Et humanetologisk forsøg på tværfagligt samarbejde.
26-09-90: Cand. med. Jesper Pedersen: Forskelle mellem menneskeracer. Gennemgang af J.P. Rushtons arbejder.
28-11-90: Cand. scient. Lise Dybkjær, Danske Slagterier, Veterinærafdelingen: Adfærdsmæssige stress-indikatorer hos tidligt fravænnede smågrise.
1991
23-01-91: Cand. scient. Bengt Holst, Zoologisk Have: Hvad har miljø, adfærd og
trivsel med hinanden at gøre?
06-03-91: Adjunkt (Ph.D.) Karen Fog Olwig, Institut for Antropologi, KU:
Antropologiske metoder vedrørende studiet af menneskers levevis og
adfærd.
30-05-91: Cand. med. Jesper Pedersen: Behavioural aspects of infantile autism.
06-11-91: Cand. scient., forsknings-etolog Tyge Schelde, Frederiksberg Hospital,
psykiatrisk afdeling: Hvad er depression - humanetologisk set?
04-12-91: Cand. scient. Jørgen Damkjer Lund: Socio-seksuelle forhold hos
menneskeaber og disses betydning for forståelsen af menneskets seksuelle
adfærd.
1992
15-01-92: Civilingeniør Nils Erik Andersen: Kan næstekærligheden overdrives?
26-02-92: Lektor, cand. scient. Klaus Vestergaard, KVL: Leg og nysgerrighed.
29-04-92: Dr. phil. Axel Randrup, Skt. Hans Hospital: Spiritualitet og evolution.
20-05-92: Lektor, dr. phil. Erik Schultz: Om observation og fortolkning af andres
adfærd.
18-11-92: Frank Dodd, Ph.D., Farmakologisk Forskning, H. Lundbeck A/S:
Udvikling af patofysiologiske dyremodeller for skizofreni.
16-12-92: Psykolog Erik Schiørring, Center for interdisciplinary Research,
Bygaden 24 B, Svogerslev, 4000 Roskilde: Forskelle mellem skizofrene’s
og normale’s sociale interaktion.
1993
03-03-93: Læge Jesper Pedersen, Bispebjerg Hospital, & cand. scient. Mogens
Bildsøe, Institut for Populationsbiologi, Københavns Universitet:
Mor/barn interaktion - metoder til sekvensanalyse.
21-04-93: Civilingeniør Nils Erik Andersen: Var den nøgne abe en vandabe?
19-05-93: Mag. art. Vibeke Klitgaard, Kultursociologisk Institut: Subjektivitet
som forskningsmetode.
29-09-93: Lic. scient. Bjarne Westergaard: Nye etologiske og sociobiologiske
teorier om menneskets adfærd.
8-11-93: Lektor, dr. phil. Helmuth Nyborg, Center for PsychoNeuroEndokrino-
-logi, Psykologisk Institut, Århus Universitet: Gener, hormoner og
kønslig differentiering af krop, hjerne og adfærd.
15-12-93: Benedicte Hansen, Vibeke Petersen & Lisette Hast, studerende på
Roskilde Universitetscenter: Om menneskers organisering i grupper.
1994
23-03-94: Forsknings-etolog, cand. scient. Tyge Schelde, Frederiksberg Hospital,
psykiatrisk afdeling: Kropssproget - opbygning, tydning og funktion.
18-05-94: Psykolog Conni Løwe Nielsen: Hvordan er det at være ordblind?
21-09-94: Socialrådgiver Birgit Lindberg Schelde, Københavns Amt: Kommunikation med svært multihandicappede børn og deres forældre.
25-10-94: Lic. scient. Bjarne Westergaard: Chimpanserne - hvad kan de fortælle os
om menneskets adfærd?
30-11-94: Cand. phil. & mag. art. Allan Hjorth: Kulturelle forskelle i non-verbal
kommmunikation.30-11-94: Cand. phil. & mag. art. Allan Hjorth: Kulturelle forskelle i non-verbal
kommmunikation.
1995
21-02-95: Lektor, mag. scient. Niels Bonde, Afd. f. historisk Geologi & Palæontologi, Geologisk Institut, KU: Problemer om de tidligste menneskers udviklingshistorie.
28-03-95: Lic. scient. Bjarne Westergaard: Kost og redskaber hos menneskeaber og
tidlige mennesker.
01-05-95: Prof. M.T. McGuire, University of California, LA: Evolutionary
psychiatry - Interaction between Environment and Physiology.
31-05-95: Lektor Jan Riis Flor, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, KU: Objektivitet og subjektivitet i humanvidenskaberne.
04-10-95: Civilingeniør Nils Erik Andersen: Fra abe til menneske – via havet?
25-10-95: Professor Anders Pape Møller, Afd. F. Populationsbiologi, Zoologisk
Institut, KU: Betydningen af asymmetri i menneskets evolution.
06-12-95: Dr. phil. Axel Randrup, Center for Tværfaglig Psykiatrisk Forskning, Bygaden 24B, Svogerslev, Roskilde: Systemtænkning i human-
etologien.
1996
15-02-96: Bach. psych. Rune Skovgaard Rasmussen, KUA: Funktion og
udvikling af menneskelig bevidsthed.
19-03-96: Lic. scient. Bjarne Westergaard: Hvordan opstod nutidsmennesket –
multiregionalt eller ”ud af Afrika”?
29-05-96: Overlæge Lene Lier, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Spæd-
-barnsafsnittet, Bispebjerg Hospital: Spædbarnets psykologi og psykiatri
- den tidlige mor/barn interaktion.
10-10-96: Professor, Dr. Irenäus Eibl-Eibesfeldt, Leder af Forschungsstelle für
Humanethologie in der Max-Planck-Gesellschaft, Andechs, Tyskland:
The History of Human Ethology and Its Implications.
04-12-96: Bach. psych. Rune Skovgaard Rasmussen: Hjerneskade, signalstoffer og
adfærd.
1997
05-02-97: Cand. scient. Theresa Schilhab: Bevidsthedens betydning for menneskets
adfærd.
11-03-97: Lektor, dr. scient. Knud Erik Heller, Adfærdsgruppen, Zoologisk
Institut, KU: Adfærdsmæssige stressreaktioner hos dyr og mennesker.
09-04-97: Læge Jesper Pedersen, Bispebjerg Hospital, psykiatrisk afdeling:
Etologisk analyse af de adfærdsmæssige aspekter af autisme hos børn.
28-05-97: Mag. art. i psykologi Arne Poulsen, Psykologisk Laboratorium, KUA:
Aspekter af menneskets yngelpleje og deres betydning for barnets adfærdsudvikling.
30-09-97: Lektor Niels Bonde, Geologisk Institut, KU: Menneskets udviklingshistorie – nye fund og kontroversielle aspekter.
11-12-97: Dr. phil. Axel Randrup: Evolution og kognition.
1998
18-02-98: Cand. scient. Anne Gammelgaard, Institut for folkesundhedsvidenskab, Panum: Sygdom i et evolutionsbiologisk perspektiv.
22-04-98: Civilingeniør Nils Erik Andersen: Darwinistisk Lægevidenskab.
27-05-98: Lektor, cand.mag., ph.d. Ib Ulbæk, Institut for sprog og kultur, RUC:
Om oprindelsen af sprog og kognition.
30-09-98: Rodney Cotterill, professor i biofysik, DTU: Hvad er menneskelig
bevidsthed?
11-11-98: Cand. oecon. Torben Larsen, Konsulent i Fyns Amts Sundhedssekretariat: Sundhedsfremme i etologisk belysning.
02-12-98: Dr. phil. Christian Lindtner: Religioner i etologiens belysning – og
omvendt.
1999
03-02-99: Lektor Søren Brier, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: Etologi,
erkendelse, tegn og sprog.
27-05-99: Neuropsykolog, lektor Anders Gade, Institut for Psykologi, KU: Angst
og frygt: Ny viden om amygdalas rolle i emotioner.
23-09-99: Cand. scient. Theresa Schilhab, ph.d.-studerende ved Claus Emmeches
Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier: Det biologiske menneske.
28-10-99: Lektor Claus Emmeche, Center for naturfilosofi og vidensskabsstudier, Niels Bohr Instituttet: Gener, adfærd og menneskets natur: Onto-emergentisme eller den developmentalistiske udfordring.
25-11-99: Ph.d. N. Agner Fog: Kulturel selektion
2000
26-01-00: Lic. scient. Bjarne Westergaard: Menneskeaber og mennesker: Nyt om
adfærd, redskaber og præference forhøjre eller venstre hånd.
02-03-00: Cand. psych., ph.d.-studerende Caroline Ripa, Institut for Sygdomsforebyggelse: Adfærdsmæssige konsekvenser af prænatal hormonel eksposition hos dyr og mennesker.
26-04-00: Cand. psych., Rune Skovgaard Rasmussen: Har vi en fri vilje?
Abstrakt: Oplevelse af fri vilje, hvad enten det gælder adfærd eller kognition, er af flere forskere blevet betragtet som en illusion. En antagelse er, at hvis samtlige begivenheder i universet kan redegøres for vha. lovmæssigheder, så er alle hændelser årsagsbestemte og determinerede. Hvis denne antagelse er korrekt, vil oplevelse af fri vilje være en illusion. Derimod kan eksistensen af hændelser, som ikke er reproducerebare under ensartede forhold, argumentere for indeterminisme og fri vilje. Allerede i 1890 skrev William James, at kun atomer er relevante for at forstå dynamikken i William Shakespeares hjerne. Nyere kvantefysiske overvejelser, baseret på især arbejder af Bohr, indeholder argumenter for, at kvantefænomenter og atomare hændelser både kan argumentere for determinisme og inderterminisme. Neurobiologiske forsøg og ikke-lineære matematiske forhold har dog argumenteret for, at determinisme og mangel på reel fri vilje, er mest sandsynligt. Dette foredrag er fokuseret på at fortælle, på hvilken måde vores oplevelse af fri vilje kan blive kombineret med viden om et determineret eller indetermineret univers. Endvidere vil foredraget beskrive faktorer i verden, som konstant påvirker vores bevidsthedstilstand og dermed oplevelse af frihed.
31-05-00: Dr. phil. Iven Reventlow og dr. scient. Knud Erik Heller: Etologiens
udvikling i Danmark.
Abstrakt: Foredraget omhandler etologiske forsknings- og undervisningstemaer i Danmark fra 1975-2000, som vil blive belyst ved en gennemgang af interessefokus i perioden. Især etologiens relevans for andre forskningsområder vil blive gennemgået, ligesom pejlemærkerne for etologiens fremtid søges udpeget.
Dr. phil. Iven Rewentlow foretager en beskrivelse af den gamle ”konflikt” mellem psykologi og etologi, mens dr. scient. Knud Erik Heller varetager udviklingen fra Holger Poulsens tid og skuer fremad.
14-09-00: Stud. scient. hum. Henrik C.V. Hansen: Rationel psykoanalyse – Et
paradigmeskift?
Abstrakt: At postulere, at det er muligt at opstille videnskabelige teorier for psyken (sjælelivet), der opfylder de krav, man traditionelt stiller til de naturvidenskabelige fag, vil mange sikkert tillade sig at stille sig tvivlende over for. Specielt vil kravene om intersubjektivitet og efterprøvningen af teorierne ved objektive eksperimenter synes at være uovervindelige barrierer. Ikke desto mindre er det dét, som aftenens foredragsholder vil argumentere for er muligt, og ydermere, at disse teorier kan anvendes til at udvide vores forståelse af den menneskelige adfærd betydeligt.
I 1930 påbegyndte den freudiansk uddannede psykoanalytiker Erik Carstens en revision af Freuds og Jungs teorier med henblik på at skabe et nyt fundament for psykoanalysen. Dette viste sig dels at kræve udviklingen af helt nye teorier, men også, og lige så væsentligt, en præcisering af de videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål. I 1945 kunne Erik Carstens således udgive sine to første af i alt 14 bøger, hvori han redegjorde for denne nye teoridannelse, han gav navnet rationel psykoanalyse. Aftenens foredrag vil redegøre for dette nye fundament, samt give et eksempel på anvendelse af teorierne. Efter foredraget vil der være god tid til spørgsmål og debat. Yderligere information kan findes på: www.rationelpsykoanalyse.dk
31-10-00: Dr. phil. Axel Randrup: Kan bevidste oplevelser være kollektive og
kan kollektivet også omfatte dyr?
Abstrakt: Hvis to mennesker har den samme bevidste oplevelse, f. eks. en "objektiv" eller intersubjektiv iagttagelse, så antages det ofte, at der er to ens oplevelser, en hos hver person; man mener, at bevidste oplevelser er strengt individuelle. Det kan imidlertid også antages, at der kun er een oplevelse, en kollektiv oplevelse, der kan sættes i forbindelse med det samlede system af de to personer eller de to hjerner. Faktisk er der mange kulturer, hvor man anser det kollektive i menneskelivet for at være mindst lige så vigtigt som det individuelle. Hvis man fører denne tanke om kollektivitet videre, kan man spørge om kollektive oplevelser også kan omfatte dyr, ja måske tillige planter, sten og computere. Hvis man f. eks. sidder i sin stue sammen med sin hund og hører en lyd udenfor, så vil hunden også reagere på lyden. Der er mange historier om nære relationer og omfattende kommunikation mellem et menneske og et dyr, og en dame sagde til mig: "Jeg føler, at min computer kan lide mig, selv om den gør mange vanskeligheder."
06-12-00: Lic. scient. Bjarne Westergaard: År 2000 status over menneskeaberne
og deres adfærd
Abstrakt: Det er en trist kendsgerning, at alle menneskeaber i dag er placeret på listerne over ud-ryd-del-sestruede dyr. Hvis vi mister de nære slægtninge i naturen, hvordan skal vi så få klarhed over vores biologiske arv? Efterhånden som menneskets gener kortlægges, har og-så genetikerne indset nødvendigheden af sammenligninger med menneskeaberne. Ud over opbygningen af arvematerialet gælder det bl.a. også anatomiske, fysiologiske og ad-færds-mæssige træk. Hvad enten det drejer sig om genotype eller fænotype, udvides forståelsen ved at se tingene i en komparativ, evolutionær sammenhæng. Som populationsfænomener må karaktertrækkene undersøges for så mange forskellige populationer som muligt, hvilket selvfølgelig kræver, at de overlever i fremtiden. En medvirkende faktor i bevarelsen af eksisterende populationer af menneskeaber er at give flere af dem taxonomisk status.
De senere års forskning peger på langt større diversitet og kompleksitet end før antaget. F.eks. er siamanger og hvidhåndede gibboner ikke specielt monogame; Sumatra orangutanger i sumpskove producerer ligesom chimpanser redskaber i naturen, og hannernes ynglebiologi udviser visse steder lekagtige træk i form af en social arena; lavlandsgorillaer er mere frugtædende og trælevende end bjerggorillaer; endelig forbavser iagttagelser af chimpansernes traditionsbaserede adfærdsforskelle fortsat forskerne. Med baggrund i disse temaer gøres status over menneskeabernes situation i år 2000.
2001
07-02-01: Lektor Jesper Hoffmeyer: Naturen er menneskelig
Abstrakt: Der er i de vestlige kulturer en stærk voluntarisme, en overvældende tro på, at menneskers vilje betyder noget for tingenes gang. Sideløbende med denne tro på og dyrkelse af den menneskelige frihed er der imidlertid en lige så udpræget determinisme, når det gælder den ikke-menneskelige natur. Her hersker loven i en sådan grad, at mange endog bekender sig til troen på, at verdens gang ikke kunne have været nogen anden end lige præcis den, den er eller var. I naturen tillades absolut ingen frihed. Disse to opfattelser kan vel egentlig sameksistere ganske modsigelsesfrit, så længe man tror mennesket og naturen er Guds særskilte kreationer, hvis indbyrdes forhold derfor er bestemt af Gud. I det øjeblik man imidlertid akcepterer teorien om evolution, og dermed den opfattelse, at mennesket er frembragt af og i naturen, så kommer naturens totale ufrihed og menneskets frihed logisk set på kollisionskurs. For hvis det ufri trods alt kan generere noget frit, så er det jo ikke aldeles ufrit. Denne besynderlige modsigelse ligger vel bag den mistro til naturvidenskaben, som er vokset så markant i de sidste årtier. For få er de, som fuldt ud kan akceptere den modsatte løsning, at mennesket dybest set er lige så ufrit som naturen, skønt netop denne løsning vel er den, mange naturvidenskabsfolk bekender sig til, hvis man går dem på klingen.
I dette metafysiske landskab tilbyder den amerikanske filosof Charles S. Peirce (1839-1914) en original løsning, en omfattende og sammenhængende "kosmogonisk filosofi", som han kaldte det. Essensen i denne løsning er, at naturlovene på den ene side ikke er absolutte, fordi de selv er et produkt af en evolution, og på den anden side, at menneskets kognitive processer i dybeste forstand er af samme art, som alle andre processer i naturen.
Foredraget vil præsentere en biosemiotisk opfattelse af mennesket som er inspireret af denne filosofi. Semiotikken er videnskaben om tegnprocesser, og biosemiotikkens grundide er at liv bedst forstås som beroende på tegnprocesser.
27-03-01: Cand. psych., ph.d., Berta Vishnivetz: Om krop og emotion
Abstrakt: Temaet "krop og emotion" er et meget omdiskuteret emne. Der er stor uoverensstemmelse blandt forskere fra vidt forskellige fag (antropologi, neuropsykologi, social psykologi, filosofi, m.m.). Men der er ingen tvivl om, at når man oplever en emotion, så kommer kroppen i forgrunden og påvirker alle de intra-subjektive processer (f.eks. beslutningsprocesser, adfærdsmønstre, problemsløsningsevnen) såvel som alle de inter-subjektive relationer (f.eks. den måde vi vurderer andre på eller handler).
Jeg vil tage udgangspunkt i dagligdags-situationer og almindelig adfærd med konkrete ek-sempler på, hvorledes krop og emotion interagerer så tæt sammen, at det faktisk bliver umuligt at skelne mellem krop og emotion (adskillelsen skyldes didaktiske grunde).
Jeg tager specielt hensyn til, at den kropslige kommunikerende evne strækker sig ud over de rent "kropslige" grænser i det personlige rum eller ens "territorium". Derefter vil jeg komme med nogle eksempler fra min egen ph.d.-forskning om "Expressions of Emotions", hvor jeg gennemgår nogle af de vanskeligheder, man kan møde, når man gerne vil forstå og tolke et andet menneskes kropslige adfærd korrekt.
22-05-01: Professor i børne- og udviklingspsykologi Helmuth Nyborg:
Intelligens og adfærd
Abstrakt: Det fremføres ofte i diskussioner, 1) at man ikke kan måle intelligens særlig præcist, 2) at der er mange former for intelligens, og 3) at intelligens måske siger noget om, hvordan man klarer sig i skolen, men ikke i livet. Disse opfattelser har stor udbredelse i offentligheden og blandt både pædagoger og lærere. Selv en del fagfolk er af samme mening. Foredraget har til formål at påvise, at alle tre udsagn er lodret forkerte. Man kender i dag målefejlenes størrelse, og der findes kun en enkelt tredje-ordens generel intelligens, g (men mange testspecifikke anden-ordens faktorer af mindre betydning). Endeligt ser det ud til, at livet (f.eks. erhverv og magtstatus) kan betragtes som ”en stor intelligenstest”. Generel intelligens, g, udviser ingen køns-, men klare raceforskelle. Arveligheden for g stiger livet igennem fra 0.20 i børnealderen til ca. 0.80 hos ældre. Da g samtidig korrelerer med en lang række biologiske parameter, er der empirisk gode grunde for at acceptere den hypotese, at g er et direkte udtryk for hjernens kemi og fysik. Pudsigt nok er denne hypotese ikke ny - den blev fremsat af Spearman i 1904!
26-09-01: Cand. psych., ph.d.-stud. Rune S. Rasmussen: Hvad er hukommelse?
Abstrakt: Hukommelse er en af de vigtigste hjernefunktioner, hvilket hjerneskadede personer med svære hukommelsesproblemer kan bevidne. Men hvad er hukommelse egentlig?
Dette foredrag vil berette om forskellige former for hukommelse, f. eks. korttids- og langtidshukommelse og endvidere, hvor disse hukommelsesprocesser foregår i hjernen.
Hukommelse er et fænomen, der afspejler hjernemæssige forandringer hos en organisme. Indlæring kan i denne forbindelse betegnes som en proces, der sluttelig fører til dannelse af erindringer og dermed hukommelse. Når organismer oplever hændelser, som senere kan huskes, må der følgelig være sket en lagring og dermed forandring af hjernen. Studier af organismers adfærd i sammenhæng med deres hjerneaktivitet har i denne forbindelse fundet afgrænsede hjerneområder, der ser ud til at være rettet specielt mod at varetage specifikke hukommelsesmæssige funktioner. Endvidere tyder studier af individuelle nerveceller på, at den enkelte nervecelle forandres, når vi lærer noget nyt, som vi senere kan huske.
17-10-01: Lektor Jesper Mogensen: Funktionelle interaktioner mellem neurokemisk og
strukturelt definerede hjernesystemer - implikationer for posttraumatisk
rehabilitering og neuropatologiske processer
Abstrakt: Med udgangspunkt i dyremodelbaseret forskning ved foredragsholderens eget laboratorium vil blive behandlet en række eksempler på funktionelle interaktioner mellem såvel neurotransmitter-definerede systemer som mere traditionelt definerede "hjernestrukturer". Sådanne interaktioner er bl. a. af betydning i forbindelse med medieringen af den funk-tionel-le genopretning og rehabilitering, som ses efter fokale hjerneskader. Både i situationer, hvor en hjerneskade oprindeligt fremkalder et symptom, men dette symptom over tid elimineres helt eller delvist, og i situationer, hvor en hjerneskade tilsyneladende ikke influerer på udførslen af en given opgavetype, kan påvises en "omlægning" af det neurale substrat for diverse kognitive funktioner. Eksempelvis vil opprioriteringen af opgavemediering via visse neurokemiske systemer kunne ses i forbindelse med en beskadigelse eller elimination af andre strukturelt og/eller neurokemisk definerede systemer. Påvisningen af sådanne processer har implikationer for såvel den grundvidenskabelige forståelse af hjernens funktionsmåder som mulighederne for at forstå og potentielt understøtte den posttraumatiske rehabilitering hos hjerneskadede patienter. Resultaterne har endvidere indirekte implikationer for forståelsen af neuropatologien ved - og potentielt den farmakologiske behandling af - Alzheimers demens.
28-11-01: Cand. scient. Tyge Schelde: Adfærd hos depressive og skizofrene patienter.
Abstrakt: Der findes kun få undersøgelser af psykiatriske patienters adfærd målt i selve afdelingsmiljøet. Den mest omfattende af sådanne under-søgelser blev foretaget på Frederiksberg Hospital 1985 - 1995. Metodisk lykkedes det at gennemføre systematiske, kvantitative observa-tioner og at registrere disse præcist. Grundlaget for registreringerne var et observationsskema indeholdende 165 adfærds-elementer. Undersøgelsen gennemførtes i fire etaper: Et pilotprojekt, et depressionsstudie, et kontrolstudie og et skizofrenistudie. Depressive patienter karakteriseredes generelt ved ringe motorisk aktivitet og lav forekomst af social interaktion, i særdeleshed var non-verbal interaktion meget reduceret. På det detaljerede niveau forekom tre tydelige markører for depression: social tilbagetrækning, non-specifik stirren og mangel på mundbevægelser. Bedring var karakteristisk ved tydelig forekomst af social interesse, smil og verbalt socialt initiativ. Forskellen mellem depressive og kontroller var meget stor. Mellem remitterede depressive og kontroller var for-skellen mindre. Dog var de remitterede depressives adfærd stadigvæk mindre udviklet end kontrollernes; dette gjaldt først og frem-mest social adfærd. - I forbindelse med kontrollernes hospitalsforløb sås en reduktion af verbal adfærd fra første til sidste hospitals-uge. Dette svarede til, at kontrollerne habituerede til hospitalsmiljøet ved at reducere verbal kommunikation. De depressive patienter viste en kraftig stigning af verbal kommunikation under hospitalsopholdet. Denne stigning var således ikke en normal tilvænning til hospitals-miljøet, men derimod et udtryk for behandlingens gunstige effekt (medicin, elektrochok). De skizofrene patienter fremviste specifikke adfærdsformer, som ikke sås hos depressive og kontroller. Dvs., at de skizofrene var unikke på visse adfærdsområder. Dette gjaldt fx langvarig stirren, tale med sig selv, smile for sig selv, le for sig selv, bizarre positurer og stereotypier. Et særligt vigtigt fund i undersøgelsen var det forhold, at skizofrene udviste en motorisk aktivitet, der var signifikant højere end kontrollernes, og at depressive viste en motorisk aktivitet, der var signifikant lavere end kontrollernes. Dette vigtige fund er i stand til at belyse fysiologiske forhold i hjernen hos depressive. - Herom ved en senere lejlighed.
2002
20-02-02: Zoolog, ph.d. Bjarne Westergaard: Millennium-mennesket på 6 millioner år:
Det ældste blandt mange nye fund af fossile mennesker
Abstrakt: I de sidste år er gjort adskillige væsentlige opdagelser indenfor udforskningen af menneskets fortid (palæoantropologien). Efter sekvenseringen af hele det menneskelige genom viser de nyeste DNA-undersøgelser, at nutidsmennesket kun er ca. 1,2 % forskelligt fra chimpanser, 1,6 % fra gorillaer og 3,1 % fra orangutanger. Det er således overvejende sandsynligt, at chimpanserne er vores nærmeste nulevende slægtninge. Dette indikerer, at vi engang var knogængere ligesom de afrikanske menneskeaber, hvilket understøttes af fossiltræk hos Australopithecus afarensis (3-3,6 mio. år) og Australopithecus anamensis (3,9-4,2 mio. år). Desuden er det lykkedes at udvinde mitokondrie-DNA fra op til 110.000 år gamle knogler af bl.a. neandertalere, og deres DNA er signifikant forskelligt fra Homo sapiens’. Homo neanderthalensis må derfor henvises til en ca. ½ mio. år gammel europæisk og vestasiatisk sidegren, som uddøde for under 30.000 år siden, ifølge nye dateringer ikke meget senere end de sidste Java mennesker, Homo erectus. Moderne Homo sapiens derimod, opstod i Afrika for ca. 150.000 år siden, for derefter at brede sig til resten af verden (Ud af Afrika-teorien). Mest epokegørende er nok de mange nye fossilfund, f.eks. fra Portugal et fireårigt Cro-Magnon barn med neandertaltræk (24.500 år); i Nordspanien Homo heidelbergensis (0,2? mio. år) med neandertaltræk og uspecialiserede Homo antecessor (0,8 mio. år) med snitmærker efter kannibalisme?; Homo ergaster med moderne kropsskelet fra Kenya og Sydafrika (1,5-1,9 mio. år), udvandret til Georgien (1,7 mio. år) og Kina? (1,9 mio. år); kortsnudede Homo rudolfensis fra Etiopien, Kenya og Malawi (1,9 - 2,4 mio. år); langsnudede Australopithecus garhi fundet sammen med redskabsbehandlede og marvspaltede knogler af store pattedyr i Etiopien (2 1/2 mio. år); et helt skelet af sydafrikanske Australopithecus africanus? med divergerende storetå (3,3 mio. år); 3 ½ mio. år forholdsvis moderne Australopithecus bahrelghazali fra Tchad med ret lodret underkæbefront og i Kenya Kenyanthropus platyops med fladt ansigt; yderligere fund af Ardipithecus ramidus fra Etiopien (4,4-5,8 mio. år) med flere primitive træk fra den fælles stamform mellem chimpanser og mennesker. - Samt ikke mindst Millennium-mennesket, Orrorin tugenensis med tidligste tegn på bipedal gang, udgravet efteråret 2000 og foråret 2001 i Tugen bjergene i Kenya, som bringer menneskets ( - og følgelig også chimpansernes) gren på stamtræet mere end 6 millioner år tilbage i tid. Uenigheden er dog stor blandt molekylærbiologer og antropologer om fossilernes slægtskabsforhold, og debatten gennemsyres af uvidenskabelige scenarier og stamtræer. Foredraget illustreres med videoklip.
10-04-02: Civilingeniør Nils Erik Andersen: Mennesket – det truede væsen. Om den
menneskelige ufornufts naturhistorie
Abstrakt: Dette er titlen på Irenäus Eibl-Eibesfelts bog (fra 1988), som desværre ikke er oversat til dansk. Han beskriver, hvorledes vor nyerhvervede tale- og tænkeevne har givet os succes, men fremhæver, at vi bruger den til kortsigtede gevinster, at vi ødelægger miljøet og risikerer at tilintetgøre os selv og livet på kloden med mindre vi lærer at styre os selv og når frem til en generationsoverskridende etik, samt en fornuftig måde at leve sammen her på jorden. Vi handler ufornuftigt, fordi vores biologiske arv, som styrer adfærden, ikke passer til vor nuværende samfundsform. Det drejer sig om medfødte programmer, som bestemmer vor måde at tænke og opfatte på, og vor følelsesmæssige adfærd. Det er vores magtstræb og aggressive anlæg, men også vort beredskab til underkastelse og lydighed og vor evne til samarbejde, der er basis for krig og ufred. Og selv overdreven medlidenhed kan give problemer, der truer vor overlevelse.
29-05-02: Zoolog, ph.d. Bjarne Westergaard: Menneskeslægten Homo – ny viden om
vores evolutionshistorie gennem 2,5 millioner år
Abstrakt: Nye fossilfund ændrer i hastig rækkefølge forståelsen af vores udviklings-historie. Således bragte tidsskriftet Nature i marts 2002 beskrivelse af et 1 million år gammelt kranium fra Etiopien, angiveligt af vores fælles Homo Erectus forfader. Men fossilet ligner et ca. 900.000-årigt kranium fra Italien, der sikkert tilhører en mere realistisk forfader, Homo antecessor. Vores slægt Homo opstod for ca. 2½ millioner år siden, samtidig med forekomsten af de tidligste stenredskaber. Gennem adaptiv radiation (tilpasningsudstråling) udvikledes efterhånden talrige former, foruden ovennævnte således rudolfensis, habilis, ergaster, heidelbergensis, helmei, steinheimensis og neanderthalensis. DNA-analyser af op til 110.000 år gamle knogler beviser, at neandertalerne via en ca. 500.000-årlig selvstændig udviklingslinie efterhånden blev tilpasset istidklimaet i Europa. Vores art Homo Sapiens derimod opstod i Afrika for ca. 150.000 år siden under tropiske forhold. Foredraget illustreres med videofilm.
25-09-02: Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing: Paradigmeskift i forståelse
og behandling af manio-depressiv sygdom
Abstrakt: Nyere forskning har vist at hjernen er plastisk og foranderlig og at hjernens struktur og funktion ændres livet igennem afhængig af genetisk beredskab samt biologiske, psykologiske og sociale påvirkninger. Forskning i manio-depressiv sygdom tyder på at lidelserne udvikles i dette samspil. Tidligere opdeling i endogen og reaktiv betinget lidelse er opgivet og tilgangen med enten biologisk eller psykologisk behandling bør forlades. Nyere forskning understreger det væsentlige i at forebygge lidelsernes opståen og udvikling.
26-11-02: Læge Bernadette Buhl-Nielsen: Spejladfærd hos mennesker og dyr – etologisk,
psykologisk og neurobiologiske aspekter
Abstrakt: Spejladfærd hos dyr kan bidrage til en afklaring af, hvorvidt den pågældende art er i stand til at genkende sig selv. Hos mennesker er selv genkendelse vigtigt for dannelsen af interne repræsentationer af sig selv og andre. Selv og objekt repræsentationer dannes i interaktionen med omverden, hvor moderens spejlende adfærd overfor sin unge har vidtgående neurobiologiske og psykologiske konsekvenser.
2003
04-02-03: Overlæge, lektor, dr. med. Henrik Lublin: Skizofreni – adfærd, kognition,
fysiologi og behandling
Abstrakt: Skizofreni er en af de mest udfordrende lidelser, som samtidig kan være svært invaliderende. Til trods for, at der kun er ca. 1% af befolkningen, der lider af skizofreni, får skizofrenilidelsen sin store betydning på baggrund af, at den debuterer tidligt og ofte har et kronisk forløb. Til trods for, at der i dag findes effektiv behandling, vil de fleste personer, der udvikler skizofreni, livet igennem være præget af mere eller mindre udtalte symptomer. Skizofreni er ofte en gennemgribende lidelse, der medfører forstyrrelser i de fleste af personens funktioner. Det drejer sig om intellektet, følelserne, viljes- og handlingslivet og motorikken. Både arve- og miljømæssige faktorer spiller ind for udviklingen af sygdommen. De arvelige forudsætninger anses i dag af de fleste forskere som værende en nødvendig forudsætning for at udvikle skizofreni under påvirkning af mere eller mindre uspecifikke miljømæssige faktorer. Dopaminhypotesen for skizofreni udgør stadig et vigtigt fundament for forståelsen af sygdommens neurofysiologi. Antipsykotika er den vigtigste enkelte del af den samlede behandling, men kan/skal ikke stå alene.
11-03-03: Overlæge på Sct. Hans Hospital, dr. med. Rasmus Fog: Hjernefunktion og
spiritualitet
Abstrakt: Der er for tiden megen fokus på spiritualitet, - og begrebet vurderes meget forskelligt. Nogle ser "det åndelige" som tilværelsens egentlige fundament og indhold, mens andre afviser "overnaturlige fænomener" som sansebedrag og blændværk. Det er måske især den beskrivende kliniske neuropsykiatri, som kan bidrage til et forsøg på forståelse af hjernefunktionen på et overvejende biologisk grundlag. Den moderne menneskelige hjerne antages at være en videreudviklet dyrehjerne, og den er næppe ændret fra stenaldermenneskets. Det kan derfor postuleres, at den helt overvejende er "lavet til" at varetage basale funktioner som overlevelse og formering. Fra en lang række neurologiske og psykiatriske sygdomme ved vi at fejlfunktioner i hjernen rapporteres som "mystiske oplevelser", som kontakt med noget guddommeligt, som tankeoverføring eller -påvirkning, som kontakt med de døde osv.. Selv "raske" hjerner er nemme at narre (af tryllekunstnere, i tusmørket, ved alkohol- eller stofpåvirkethed, i febervildelser osv.). Er spirituelle, religiøse og andre tilsvarende"overnaturlige" oplevelser derfor "bare" udtryk for hjernens ufuldkommenhed; - og er denne indbyggede begrænsning også årsag til vore vanskeligheder ved at forstå mange begreber fra f.eks. kosmologien og atomfysikken? Moderne hjerneforskning (bl.a. forskellig scanningsteknik, receptorstudier i hjernen og også split-brain undersøgelser) kan forsøge at komme med bud på, hvordan hjernen arbejder.
08-04-03: Cand. scient., ph.d. Maibritt B. Andersen: Den skizofrene rotte...? - om
dyremodeller for psykiatriske lidelser
Abstrakt:I medicinsk forskning er brugen af dyremodeller udbredt. Forskellige sygdomme efterlignes i forsøgsdyr eller væv fra dyr, og på denne måde kan man nærme sig forståelse og helbredelse af sygdommene. Inden for psykiatrisk forskning står man over for den særlige udfordring, at psykisk sygdom berører noget, som er unikt menneskeligt. Det gør brugen af dyremodeller vanskelig. Specielt er meget komplekse lidelser som skizofreni, der påvirker grundlæggende tanke- og følelsesmæssige processer hos mennesket, vanskelige at efterligne i dyr.
Det er lidt svært at forestille sig en ”skizofren rotte”, der har hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelse – symptomer, der sammen med kognitive symptomer og kontakt- og kommunikations-forstyrrelser, udgør kernen i det skizofrene symptombillede. Og hvis en sådan rotte endelig fandtes – hvordan ville man så vurdere f.eks. dens ”vrangforestillinger”?
Traditionelt har skizofreniforskning i for-søgsdyr baseret sig på indgift af misbrugsstoffer som f.eks. amfetamin, idet en amfetamin-psykose hos et menneske har mange lighedspunkter med en skizofren psykose. Amfetamin øger frigivelsen af nervesignalstoffet dopamin, og en overaktivitet i dopaminsystemet i visse dele af hjernen er en kerneteori for skizofreni. Dopaminteorien har dannet baggrund for udviklingen af de lægemidler, der kendes i dag.
Nyere modeller søger at genskabe nogle af de underliggende biologiske ændringer, der findes hos skizofrene, og i de senere år er der blandt andet kommet fokus på de såkaldte filtermekanismer - sensorisk gating – mekanismer, der sorterer relevant og irrelevant indkommende information. Skizofrene har ofte en ændret filterfunktion. Disse filtermekanismer findes hos både mennnesker og dyr, og undersøgelse og manipulation af filterfunktioner hos f.eks. rotter kan give håb om at afdække nogle grundlæggende mekanismer bag skizofreni. Jeg vil i foredraget gennemgå nogle eksempler på dyremodeller for skizofreni og diskutere deres anvendelighed i arbejdet med at afdække mekanismerne bag skizofreni.
14-05-03: videnskabsjournalist, cand.techn.soc. Tor Nørretranders og opponent
professor i populationsbiologi Jacobus J. Boomsma: Det generøse menneske
Abstrakt: Påfuglefjeren er ikke sådan at forstå. Ikke bare er den næsten uudgrundelig i sin skønhed. Det er også svært at begribe, hvordan påfuglehannen kan overleve at rende rundt med en så iøjnefaldende hale. De seneste års biologiske forskning har givet svaret: Det er akkurat, fordi det er vanskeligt, at det virker dragende på hunnerne, for kun meget stærke hanner kan klare sig med en sådan fjerpragt. Gør noget svært, så kan du komme til at parre dig. Bogen "Det generøse menneske" og nærværende foredrag omhandler, at en sådan paradoksal logik kan være nøglen til at forstå menneskers kultur og samfund. Vi er generøse, venlige, sociale, dygtige, kreative, modige og skabende, fordi det er vanskeligt at være det — og derfor gør indtryk på det modsatte køn. Umage giver mage. Bogen "Det generøse menneske" og nærværende foredrag indeholder et enkelt, overrumplende og optimistisk billede af tilværelsen. Dvs. en tankevækkende og livsbekræftende oplevelse, der implicerer nye erkendelser fra økonomi, biologi, psykologi og antropologi — og vender tilbage til hverdagen. Temaets udfordrende påstand sammenfattes i bare seks ord fra Jens Jørgen Thorsens mund: "Jeg maler for at få fisse".
23-09-03: Cand. scient. Lene Christensen: Brug af adfærdsbiologi i medieverdenen
Abstrakt: Foredraget vil indeholde eksempler på, hvordan adfærdsbiologien er blevet brugt som et oplysende og underholdende element i den skrivende og elektroniske medieverden. Kan den viden vi har om dyre- og især abeadfærd bruges, når vi observerer mennesker? Kan vi tillade os at lave adfærdsundersøgelser på mennesker, og kan vi udfra disse undersøgelser fortælle noget om rangorden, interaktioner mellem flokmedlemmer, de enkelte individers styrker og svagheder o.s.v? Kan adfærdsundersøgelserne bruges til at forudsige udviklingen i reality-shows og kan undersøgelsen sige noget om, hvem der vinder disse show? Der vil blive vist klip fra Tv-programmer vist på DR1, TV3 samt TV Danmark.
21-10-03: Dr. phil. Axel Randrup: Menneskers forhold til dyr – kulturelle forskelle ved
studier af abers adfærd i Japan og Europa
Abstrakt: Et ideal for europæisk etologi er at observere dyrs adfærd, når dyrene befinder sig uforstyrret i deres naturlige miljø; observatøren skal holde sig i baggrunden og påvirke dyrenes adfærd så lidt som muligt. Modsat mener japanske etologer, at det er vigtigt at træde i personlig kontakt med dyrene for at indleve sig i deres liv. Dette fremgår særligt tydeligt af de omfattende studier af abers adfærd, som er udført af japanske etologer. Japanerne har for eksempel lagt mad ud til aberne; dette hjælper dem til at træde i kontakt med hver enkelt abe og har også givet forøgede muligheder for observation. De japanske abe-studier var i en årrække ignoreret i Europa, men er senere blevet mere anerkendt. En europæisk forsker sagde: "Japanerne har opnået rigtige resultater med forkerte metoder". Foruden disse kulturelle forskelle er der også individuelle forskelle mellem etologer. Nogle forskere fra Europa og Amerika er trådt i nær forbindelse med de dyr, de har observeret. Som eksempel er nævnt Jane Goodalls studier af chimpanser. Samværet med chimpanserne kom til at betyde meget i Goodalls personlige liv. I foredraget vil jeg også komme ind på spørgsmålet om dyr har bevidsthed. Her er der meget delte meninger blandt europæiske forskere. Fra Japan er der fremsat synspunkter, der var meget overraskende for mig, da jeg læste om det første gang. I hvert fald nogle Japanere mener, at der gennem lang tids kontakt kan overføres noget bevidsthed fra et menneske til en abe og endda til ikke-levende ting, en cykel er nævnt som eksempel. Og der afholdes jævnligt ceremonier for afdøde dyrs sjæle.
26-11-03: Lektor Niels Bonde og zoolog, ph.d. Bjarne Westergaard: Hominidernes
evolution og moderne klassifikation
Abstrakt: Slægtskabsforholdene inden for nutidige og fossile HOMINIDER (i udvidet betydning til også at omfatte store menneskeaber) bliver belyst, især ud fra osteologiske karakteranalyser, men også begrundet i molekylær biologi. Disse fylogenetiske (udviklingshistoriske) analyser fører til modeller for menneskehedens stamtræ baseret på en kladistisk (fylogenetisk systematisk) metodologi, der forsøger at gøre stamtræet så simpelt som muligt (dvs. med færrest mulige ændringer af karaktertrækkene, et 'parsimoni-princip'), hvorved man får de træk, man kender, udnyttet maximalt. Der er ingen sikre fossiler af gorillaer eller chimpanser, så det er de mange fossilfund af mennesker, der giver os en ide om i hvilken rækkefølge de enkelte træk er udviklet. Der er ret stor uenighed om, hvor mange fossile grupper, der bør navngives formelt under hominider i det biologisk-palæontologiske system. Vi opererer med ca. 35 diagnosticerbare taxonomiske grupper på vor udviklingsgren, siden vi for omkring 7 millioner siden blev spaltet fra chimpanserne.
De ældste fossiler og seneste fund er Sahelanthropus fra Chad på næsten 7 mill. år og Orrorin ('Millenium Man') fra Kenya på over 6 mill. år, især den sidste meget primitivt udseende (dvs menneskeabe-lignende), men ingen af dem er direk-te stamformer for nutidens mennesker. Der er flere yngre fossiler, som tit placeres som vore direkte stamformer, men de fleste af disse, inkl. lille 'Lucy' (3,2 mill. år - arten 'afarensis') holder ikke for en nærmere efterprøvelse, heller ikke 'ramidus' (4,5 mill.) eller Homo habilis eller H. erectus, mens H. ergaster (ml. 2 og 1½ mill.) og den yngre H. antecessor er et meget bedre bud på en mulig direkte stamform for os, og det gælder også enkelte af de former, der er mindre end 0,2 mill. år gamle. Vi etablerer en detaljeret klassifikation af alle disse former baseret kladistiske principper og med en non-Linnæisk navngivning, der er konsistent med disse og ganske anderledes end den traditionelle taxonomi, fex er der kun eet navn til hvert taxon. Denne klassifikation kan også præcist vise, hvor der er tvivl i vor analyse, og 'faktiske fossile stamformer' kan også navngives i dette system.
2004
27-01-04: Cand. med. vet., ph.d. Jan Ladewig: Stressadfærd og velfærd hos husdyr
Abstrakt: Stress er en uundgåelig del af tilværelsen. Uden en vis mængde stress bliver livet kedeligt. Organismens reaktion på stress, de såkaldte stressreaktioner, er livsnødvendige og derfor at betragte som noget positivt. Men hvis intensiteten eller varigheden af stress når et vist omfang, kan stressreaktionerne påvirke organismen i en negativ retning med vægttab eller reduceret tilvækst, nedsat frugtbarhed eller øget sygdomsfrekvens som følge. Inden for husdyrbruget gælder det om at finde den rette balance mellem en vis stresspåvirkning, for at undgå kedsomhed, og samtidigt at give dyrene mulighed for at håndtere stresssituationer. I praksis opnås denne balance bedst ved dels at give dyrene mulighed for udføre artsspecifik adfærd (som f.eks. rodeadfærd hos svin eller støvbadeadfærd hos høns), dels ved at give dem mulighed for en vis mængde kontrol over deres liv. Eftersom de fleste husdyrarter er sociale, betyder løsdrift, dvs. opstaldning i sociale grupper, at dyrenes behov for kontakt med artsfæller tilgodeses. Ved at give dyrene adgang til forskellige materialer (f.eks. strøelse) samt tilstrækkelig plads, mindskes de negative aspekter af livet i en social gruppe (f.eks. aggression). Men eftersom disse forhold som regel medfører en ikke ubetydelig fordyrelse af husdyrproduktionen, og da forbrugerne ikke i tilstrækkeligt omfang er indstillet på at betale den deraf følgende fordyrelse af levnedsmiddelproduktionen, hæmmes udviklingen af en husdyrproduktion under forhold, der i tilstrækkeligt omfang tilgodeser dyrenes velfærd.
23-03-04: Zoolog, ph.d. Bjarne Westergaard: Evolutionen af menneskets adfærd
Abstrakt: Aspekter af nulevende abers, menneskeabers og menneskers anatomi, adfærd og gener knyttes til de nyeste fossilfund i et causerende foredrag om evolutionen af det moderne menneskes adfærd. Vigtige milepæle er specialiseringer i fødder og hænder til oprejst gang og fremstilling af stenredskaber, som udgangspunkt for større intelligens baseret på ændret kost. Tilsammen forudsætningerne for den moderne sproglige og kulturelle udvikling. Det brogede spektrum fra egoisme, stammekrige og kannibalisme til altruisme, religiøsitet og etik har formodentlig også sin naturlige baggrund i vores evolutionshistorie. En hastigt voksende videnskab, som i det væsentlige synes forbigået af den aktuelle kultur- og religionsdebat, hvor vidensbaserede, rationelle argumenter har svært ved at komme til orde.
15-06-04: Zoolog Bengt Holst: Adfærdsberigelse af dyr i zoologiske haver
Abstrakt: Dyr i naturen lever i et miljø, der er karakteriseret ved stor uforudsigelighed og stor kompleksitet. I zoologiske haver er miljøet generelt mere forudsigeligt og knap så komplekst. Det kan give anledning til problemer, hvis man ikke tager højde for forskellen og inkorporerer særlige foranstaltninger i den daglige management. Zoologisk Have har i mange år arbejdet aktivt for at berige zoo-dyrenes omgivelser, både i ind- og udland, og resultatet er dokumenteret gennem adskillige adfærdsundersøgelser. I adfærdsberigelsen er de vigtigt at tage udgangspunkt i dyrenes naturlige adfærd, dels af formidlingsmæssige årsager og dels for virkelig at tilgodese dyrenes behov for udfordringer fremfor blot at ”aktivere” dyrene. I foredraget vil Bengt Holst komme ind på problemstillingerne og give eksempler på, hvordan man i zoologiske haver kan udnytte vores viden om adfærd til at forbedre dyrenes forhold.
22-09-04: Overlæge, dr. med. Bo Netterstrøm: Hvad er stress – og hvordan undgår vi
stress ?
Abstrakt: Stress er en tilstand karakteriseret af ulyst og fysiologisk af energi-frisætning. Hvorfor får vi stress og hvad betyder det for vores helbred? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive berørt. Fore-byggelse af helbredsskadende stress bliver diskuteret med gode råd også til den stressede.
23-11-04: Religionsforsker Jesper Sørensen: Kognitive og etologiske perspektiver på
religiøse ritualer
Abstrakt: Udførslen af religiøse ritualer har længe stået både som noget unikt menneskeligt og som et universelt menneskeligt træk. Vi finder religiøse ritualer i alle verdens kulturer, og intet tyder på, at andre primater udfører religiøse ritualer, der kan sammenlignes med menneskets. Traditionelt har man derfor valgt at fortolke religiøse ritualer i forhold til specifikke kulturelle traditioner, dvs. religiøse traditioner, og det ganske uafhængigt af biologiske tilgange til menneskets adfærd. De få der har vovet at forbinde menneskets ritualisering med vores biologi er blevet beskyldt for at ville reducere betydningen af ritualer til blot at være udtryk for menneskets medfødte dispositioner og derfor ikke have sans for ritualernes symbolske og kulturspecifikke egenskaber. Dog har biologiens og kognitionsvidenskabernes indflydelse på traditionelle humanistiske og samfundsvidenskabelige områder været stigende de seneste 20 år, og jeg vil i dette foredrag give et indblik i forskellige kognitive og etologiske perspektiver på menneskets religiøsitet generelt og religiøse ritualer specifikt. Spørgsmålet om ritualers funktion, både for individet og gruppen, er i denne sammenhæng helt centralt, og jeg vil i løbet af foredraget præsentere mit eget bud på, hvordan ritualiseringens funktion er skiftet i løbet af menneskets evolutionære udvikling.
2005
25-01-05: Psykiater og sexolog Else Munck: Menneskets seksuelle udvikling og adfærd
- seksualitet og karakterdannelse
Abstrakt: Lige fra fødslen er mennesket et seksuelt væsen. Seksualiteten er fra første færd en fundamental del af barnets personlighed. Hvorledes den modnes og mødes af omgivelserne har en væsentlig karakterdannende virkning, ligesom seksualpædagogikken har indflydelse på, hvorledes barnet socialiseres i mere generel forstand. Måske er netop den psykoseksuelle udvikling, fra barndom gennem de ofte kaotiske ungdomsår til voksen seksualitet, det område, hvor samfundet har de allerbedste muligheder for at påvirke opvoksende individer i den ønskede retning.
Mhp. forståelse af det adfærdsmæssige særpræg i barnets og især den unges seksualitet trækkes nogle udviklingslinier op, idet den psykoseksuelle udvikling anskues dels fra en driftsteoretisk, dels fra en objektrelationsteoretisk synsvinkel. Endvidere berøres kort begrebet seksuel modenhed samt de seksuelle afvigelser i barndom og ungdom.
31-03-05: Ph.d. Agner Fog: Hvorfor giver vi penge til nødhjælp ?
Abstrakt: Altruistisk adfærd har altid været en gåde for udviklingsbiologien. Darwins teorier synes umiddelbart at lede til alles kamp mod alle, snarere end hjælpsomhed og opofrelse. Den teori der bedst kan forklare altruisme er teorien om gruppeselektion. Hvis et dyr i en flok ofrer sig til gavn for hele flokkens overlevelse og hvis de andre dyr i flokken bærer det samme gen for altruisme, så vil dette gen kunne spredes. Denne teori modsiges imidlertid af teoretiske beregninger der viser at egoister altid vil kunne formere sig på altruisternes bekostning. Derfor afviser mange biologer teorien om gruppeselektion. Til gengæld bliver der stadig opdaget nye dyrearter hvis adfærd bedst kan forklares ved gruppeselektion, blandt andet den nøgne rotte der lever ligesom sociale insekter. Agner Fog demonstrerer ved en meget anskuelig computersimulering at de gængse teoretiske modeller er for forenklede og at gruppeselektion faktisk er mulig. Blandt andet vises en model hvor grupper af individer kan erobre territorium fra nabogrupper. Denne model kan finde anvendelse på chimpanser og mennesker. Alternative teorier til forklaring af altruistisk adfærd vil også blive berørt.
25-05-05: Lektor Niels Bonde: Menneskets udviklingshistorie – nogle nye problemer
Abstrakt: Menneskets stamtræ er blevet rekonstrueret på basis af 35 - 40 forskellige og navngivne fossilgruppers fylogenetiske slægtskabsforhold, som begrundes i fælles avancerede karaktertræk Den tilsvarende kladistiske og non-Linnæiske klassifikation af alle fossile hominider (Bonde & Westergaard 2004) bliver præsenteret, og nogle aspekter og problem-er, der for nyligt er blevet diskuteret af palæo-antropologer, vil blive fremlagt:
1) Uenigheder angående slægtskabsforhold for de allerældste hominider med aldre fra fra 5 til næsten 7 millioner år, især Orrorin (Kenya) og Sahelanthropus (Chad).
2) Nye absolutte dateringer af de ældste 'anatomisk moderne' sapienter fra Omo, Ethiopia, på næsten 200.000 år er over 60.000 år ældre end hidtil antaget. Det komplicerer stamtræs-modellen en smule og giver anledning til overvejelser omkring fossile sapienters individuelle variation i forhold til nutidsmenneskers.
3) Den nye fosile art af Homo, 'hobbitten' eller 'dværgen' fra Flores, benævnt H. floresiensis, er mindre end 20.000 år gamle og synes at være en slægtning til de ret primitive Javamennesker, H. erectus. Der er en svag mulighed for, at disse små, 1 m høje, mennesker er overlevet (næsten) til i dag i Indonesien. Nogle implikationer af disse fossilfund, biologisk, genetisk, slægtskabsmæssigt og etisk vil blive fremhævet.
4) En interessant mulighed for sammenligning angående pkt. 3, nemlig de nyligt vundne informationer om neanderthalernes store genetiske forskel fra nulevende mennesker, vil blive kort berørt.
21-09-05: Biolog, lic. scient. Kåre Fog: Går kvinders ligestilling ud over kærlighed og børnetal ?
Abstrakt: Forholdet mellem de to køn har nogle personlige aspekter og nogle samfundsmæssige aspekter. Der sker nogle interessante ting i det felt hvor disse aspekter krydser hinanden. Det er emnet for bogen "To køn - tre sandheder". Af bogens mange temaer vælger jeg her at tage udgangspunkt i hvad hvert køn opildnes af hos det modsatte køn. Hvad mænd "tænder på", er letforståeligt. Hvad kvinder "tænder på", synes derimod i højere grad end hos mænd at blive afgjort af uoverskuelige processer i underbevidstheden. Kvinder foretager desuden en slags afvejning af modsatrettede hensyn, hvad mænd ikke gør.
Mange steder i dyreriget gælder "Beatrices lov", som siger at jo mere dominant hannen er i forhold til hunnen, og jo mere respekt hunnen har for hannen, jo bedre lykkes formeringen. Jeg stiller spørgsmålet: Gælder dette også for mennesker ? Svaret er: Ja, til en vis grad. Parforhold hvor manden føler sig overlegen, fungerer ofte. Parforhold hvor kvinden føler sig overlegen, fungerer sjældent. På samfundsplan ser vi at samfund med stor forskel mellem kønnene - i mændenes favør - har høje fødselstal, hvorimod samfund hvor mændene ikke er ret dominante, har lave fødselstal.
Hvis et samfund ønsker høje børnetal, skal det således sørge for at fremhæve forskellen mellem kønnene, og stille mændene højest. Dette er selvfølgelig imod kvindernes interesse. Jo mere samfundet indrettes efter kvindernes ønske, jo mere søges alle forskelle udjævnet, og jo lavere bliver børnetallene. Mærkeligt nok er altså et kvindevenligt samfund et samfund med få børn.
09-11-05: Professor Jan Ladewig,
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: Stress på godt og ondt – hos mennesker og dyr
Abstrakt: Stress er et uundgåeligt aspekt af livet. En vis mængde stress er endda et positivt aspekt af livet, en udfordring der bl.a. øger vores indlæringsevne. Organismens reaktion på stress, de såkaldte stressreaktioner, er livsnødvendige. Uden dem ville vi forgå. Men aktivering af stressreaktionerne er dels energikrævende, dels medfører de bivirkninger, der kan være skadelige, når visse imaginære grænser overskrides. For intens eller for langvarig aktivering af stressreaktionerne kan medføre vægttab eller nedsat tilvækst, nedsat frugtbarhed samt svækkelse af immunforsvaret.
Hvornår den imaginære grænse overskrides afhænger af talrige faktorer, af hvilke den vigtigste er, hvordan individet opfatter stresssituationen. Bevidstheden om at være udsat for for megen stress aktiverer stress-reaktionerne i langt højere grad end bevidstheden om blot at stå for en spændende udfordring. En anden vigtig faktor er varigheden af en stresspåvirkning. Selvom vi kun sjældent udsættes for egentlig kronisk stress, er vi alle ofte udsat for gentagne stresspåvirkninger, det der kaldes kronisk intermitterende stress. Ved denne form for stress er det vigtigt, at pauserne mellem de enkelte påvirkninger, de såkaldte interstressor intervaller, er lange nok til, at de biokemiske reaktioner, der ligger til grund for stresshormonsyntesen, får tid til at forløbe i en sådan grad, at organismen er klar til at modstå næste stresssituation.
Med andre ord, stress er sundt, så længe vi sørger for at slappe tilstrækkeligt af ind imellem de forskellige udfordringer.
2006
28-02-06: Lektor, mag. art Anders Gade: Emotioner og amygdala: Fra dyrestudier til psykiatri
Abstrakt: Amygdala spiller en central rolle for emotioner, specielt frygt. Studier i 1990'erne med funktionel billeddannelse viste, at mange tidligere fund fra dyrestudier også gælder for mennesker. De sidste fem år har vist, at amygdala og dens rolle i frygt også er relevant for forståelsen af angstlidelser, fx social angst og posttraumatisk stressforstyrrelse.
22-03-06: Viceleder for The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN), Københavns Universitet Hana Malá: Hjernen på pension – den optimale aldring og patologien
Abstrakt: Tiden går fremad og alderens år tiltager. Ingen bliver yngre. Jagten på livseliksir, der kunne forlænge den skønne ungdom, er noget, der har optaget mennesket gennem årtusinde. Om eliksiren nogensinde bliver opdaget eller udviklet forbliver et spørgsmål med stort S. Men det er jo ikke det, det handler om. Der er mange ældre, der slet ikke lader til at have den alder, deres fødselsattest bevidner. De er kvikke, åbne, kreative og fleksible, fulde af gode ideer og med et stort overblik. På samme måde støder man af og til på unge mennesker, hvor det modsatte gøre sig gældende. Den enkelte person bærer selv en stor del af ansvaret for hvor optimalt man kommer til at ældes. Det ultimative styringscenter bag alle disse processer er vor hjerne. Hjernen er et ualmindeligt foranderligt organ, som består af milliarder af nerveceller. Disse nerveceller danner indbyrdes meget komplekse netværk, der har potentiale for at omorganisere sig livet igennem. Dette potentiale er ikke noget, der udelukkende er reserveret ungdommen – tværtimod: det forbliver til stede hele ens liv - også når man falder i kategorien ”ældre”. Det er heller ikke længere rigtigt, at man i voksen alder ikke kan danne nye nerveceller i hjernen. Men om disse bliver en del af det funktionelle neurale netværk afhænger af, om der bliver leveret stimuli der befordrer de nye neurones anvendelse. Det hjernemæssige grundlag er i tæt samspil med vor mentale verden, et samspil, der er tættere, end man umiddelbart ville forestiller sig. Hjernen forandrer sig i takt med den læring samt de oplevelser og erfaringer, den enkelte person gennemgår. Den forandrer sig gennem de udfordringer, man tager op.
Foredraget tager udgangspunkt i den optimale aldring og lægger vægt på de neurale og kognitive mekanismer, der karakteriserer voksenalder og alderdom. Patologien med relation til menneskets intellektuelle formåen bliver også inddraget. I denne forbindelse vil jeg især fokusere på neurodegenerative og neurovaskulære lidelser og disses konsekvenser i form af forskellige typer demens.
26-04-06: Cand. mag., kunsthistorie, ekstern lektor på Institut for kunsthistorie, Københavns Universitet Jon O. Lauring: Kunstens biologi
Abstrakt: Alle kulturer uden undtagelse udfolder sig visuelt æstetisk og kunstnerisk i form af billeder, dekorationer, udsmykninger osv. Arkæologien viser tegn på, at adfærden at producere materielle former for repræsentation hos mennesket rækker tilbage til begyndelsen af øvre palæolitikum for 40.000 år siden og givetvis endnu længere. Hvorfor besidder mennesket denne æstetiske adfærd, hvilke formål har adfærden, er den oprindet som en evolutionær tilpasning med en overlevelses- og reproduktionsmæssig fordel, og hvad er den evolutionære baggrund – hvis nogen?
Foredraget her ønsker at give en introduktion til den såkaldte naturaliserede forskning indenfor visuel æstetik og billedkunst. Naturalisering kan defineres som forsøg på at benytte metodologisk og teoretisk praksis fra naturvidenskaben til at forklare bestemte fænomener, der traditionelt har været forbeholdt humaniora og filosofi. Med synssansen som udgangspunkt søges bl.a. gennem feltets discipliner, neuroæstetik og evolutionsæstetik – herunder human seksuel selektionsæstetik, biofilia og eksperimentel æstetik – at skabe en nærmere forståelse for menneskets æstetiske adfærd og denne adfærds grundlag for kunstens udvikling.
31-05-06: Zoolog, ph.d. Bjarne Westergaard: Kødædere og kannibaler i menneskets evolution
Abstrakt: De hidtil ældste stenredskaber fremstillet af fortidsmennesker er 2,5-2,6 mio. år gamle og fundet i Etiopien. Snit- og slagmærker på samtidige dyreknogler har overraskende dokumenteret, at allerede disse tidlige Oldowan redskaber anvendtes til at skaffe kød og knoglemarv fra store pattedyr som antiloper og heste. En lang række af yngre arkæologiske fund bevidner, at store pattedyr efterfølgende har været på menneskets menu, kulminerende med bl.a. neandertalernes slagtning af mammutter og inuitternes hvalfangst.
Kødæderi (karnivori) indebærer i sagens natur også mulighed for kannibalisme, velkendt fra zoologien samt skrækscenarier fra visse naturfolk og bizarre hændelser i den vestlige verden. Desuden er berømte fund af uddøde mennesketyper som Solomennesker og neandertalere blevet sat i forbindelse med kannibalisme. Men evidensen har været diskutabel og kontroversiel, til tider iblandet populærvidenskabelige myter om fortidige dræbermennesker, og er blevet afvist af de fleste antropologer.
Den senere tids forskning har imidlertid frembragt mere overbevisende vidnesbyrd. Dels i form af tydelige mærker efter stenredskaber på nye skeletfund af mange forskellige mennesketyper, lige fra knap 2 mio. år gamle Homo habilis til moderne sapiens. Dels genetiske undersøgelser af nutidsmennesker, hvis gener viser udbredt selektion under påvirkning af den menneskelige form for kogalskab. Resultaterne underbygger således forestillingen om, at vi gennem hovedparten af vores stenalder evolution i det mindste lejlighedsvist var menneskeædere !
Bemærk, at nyere foredrag kan findes beskrevet her:
http://www.etologisk.dk/
|
|
|
 |
Velkommen |
 |
|
Dansk Human-etologisk Forening (DHF) er et tværfagligt forum, som siden oprettelsen i 1985 har arbejdet på at fremme og formidle forståelsen af menneskets adfærd udfra en etologisk synsvinkel.
Det sker bl.a. ved afholdelse af foredrag, der løbende annonceres ved opslag, samt i Universitetsavisen, Magisterbladet, Ugeskrift for Læger og Psykolog Nyt.
Alle interesserede er velkomne
|
|
 |
 |
 |
|
